Terminalserver

Når du har mange computere koblet til din virksomhed eller skole, er en centraliseret terminalserver ofte den bedste løsning. Her arbejder brugerne direkte på serveren, mens museklik, tasteslag og skærmbilleder transmitteres over netværket. På den måde vil brugerne kunne logge ind på en hvilken som helst maskine og få sit personlige skrivebord frem, mens filerne gemmes på serveren.

En af fordelene ved terminalserverløsningen er, at vedligeholdelse og opdateringer af programmer og styresystemer laves ét sted. Nogle gange kan det desuden være en fordel at forbinde terminalservere i farme, så brugerne – når en server genstartes – kan benytte sig af en anden. Det sikrer både oppetid og fordeler desuden workloadet, når alle servere er oppe at køre.

En anden vigtig fordel er den højnede sikkerhed. Da data gemmes på serveren og ikke lokalt på maskinerne, er der ikke direkte adgang til fortrolige filer, hvis en computer skulle komme i de forkerte hænder. Brugeren vil umiddelbart efter kunne arbejde videre på en anden maskine.